Undervisnings opgaver
- lærervejledninger til målstyret undervisning
- lærervejledninger til målstyret undervisning
Klik her for at redigere.
Forløb 1 - Samfundsfag
Grindedrab og NGO'er (10 lektioner)
Grindedrab og NGO'er (10 lektioner)
Forløbet handler om Færøernes traditionelle grindedrab og om NGO’en Sea Shepherd, der prøver at forhindre drabene. Desuden advarer en færøsk professor i folkesundhed mod at spise grind.
Eleverne skal se film, høre radioindslag og læse tekster om grindedrab og deres historiske, kulturelle og økonomiske betydning for samfundet – og om hvorfor nogle mener, det bør forbydes. Eleverne kommer tæt på de fascinerende og voldsomme grindedrab og på NGO’en Sea Shepherd. De skal tage stilling til politiske spørgsmål, der udspringer af færingernes traditioner, og hvordan brug af medier, kan påvirke den globale, politiske dagsorden. Til slut skal eleverne lave deres egen NGO ud fra et aktuelt problem, de selv identificerer. Forløbet kan med fordel også omhandle kultur og traditioner, her især ungdomskulturen på Færøerne og Grønland, og kan også laves tværfagligt med fx danskfaget. |
Klik her for at redigere.
|
1_-_grindedrab_og_ngo’er_.pdf | |
File Size: | 71 kb |
File Type: |
1_-_grindedrab_og_ngo’er_.docx | |
File Size: | 22 kb |
File Type: | docx |
Forløb 2 - Geografi
Affolkning - Globalt og lokalt perspektiv (8-10 lektioner)
Affolkning - Globalt og lokalt perspektiv (8-10 lektioner)
Eleverne skal undersøge livet på Færøerne, og hvordan den affolkning, der er i gang, påvirker samfund og erhvervsliv.
Udgangspunktet for forløbet er filmene Gymnasieelever: De unge rejser og Mangel på Kvinder – den demografiske udfordring. Forløbet sætter fokus på den affolkning der sker på Færøerne og hvilke konsekvenser dette medfører lige nu og kan medføre fremover. Eleverne skal undersøge alderspyramider, årsager til disse forandringer, samt komme med bud på reelle handlemuligheder. Innovation og entreprenørskab: Forløbet kan udvides til også at omhandle innovation og entreprenørskab. Her skal eleverne skabe nye virksomheder, der skal skabe jobs og vækst på Færøerne og især få kvinderne tilbage. |
Klik her for at redigere.
|
2_-_affolkning_lokalt_og_globalt.pdf | |
File Size: | 74 kb |
File Type: |
2_-_affolkning_lokalt_og_globalt.docx | |
File Size: | 20 kb |
File Type: | docx |
Klik her for at redigere.
Forløb 3 - Geografi
Fødevareproduktion lokalt og globalt (8-10 lektioner)
Fødevareproduktion lokalt og globalt (8-10 lektioner)
Forløbet er et naturfagligt projektforløb, der både kan laves individuelt i geografi, men også udvides til at omhandle biologi og F/K, eller laves tværfagligt med fx samfundsfag (se opgave 3).
Generelt handler forløbet om Rigsfællesskabet og hvordan livet på Færøerne og dets fødevareproduktion hænger sammen med den globale verden. Via de to film, Verdens bedste laks og En stinkende god forretning (om eksport af fiskeaffald til Afrika), sættes der fokus på færingernes fødevareproduktion i en lokal og global kontekst. I forløbet arbejder eleverne selvstændigt med aktuelle problemstillinger som global efterspørgsel, bæredygtighed, traditioner og overproduktion.
|
Klik her for at redigere.
|
Forløb 4 - Samfundsfag
Globalisering og økonomi (8-10 lektioner)
Globalisering og økonomi (8-10 lektioner)
Forløbet tager udgangspunkt i de to film, Verdens bedste laks og En stinkende god forretning (om eksport af fiskeaffald til Afrika), og sætter fokus på færingernes økonomi i en global verden.
I forløbet arbejder eleverne med bæredygtig vækst, økonomi og den tredje verden ud fra et problemorienteret perspektiv, hvor de til slut selv skal fremstille deres egen virksomhed. Indholdet handler om de problemstillinger, der opstår, når færingerne vil skabe det gode liv, og hvordan det hænger sammen med forbrug og efterspørgsel. Forløbet kan med fordel laves tværfagligt med naturfagene (se opgave 3), da indholdet med fordel kan vinkles til fødevareproduktion i den globale verden.
|
Klik her for at redigere.
|
Forløb 5 - Samfundsfag
Ungdomskultur (6 lektioner)
Ungdomskultur (6 lektioner)
Forløbet handler om Rigsfællesskabet og hvordan livet på Færøerne og Grønland udfolder sig, når ungdommen skal finde deres eget ståsted præget af naturen og historien.
Eleverne skal selvstændigt vælge et område de gerne vil undersøge og se nærmere på ungdomskultur på Færøerne og i Grønland. Dette gøres vha. film, tekster og billeder. Eleverne skal analysere og diskutere forskelle og ligheder mellem kulturerne, samt perspektivere deres analyse med den danske ungdomskultur. Til slut skal elevernes analyse, diskussion og perspektivering visualiseres. |
Klik her for at redigere.
|
5_-samfundsfag-ungdomskultur.pdf | |
File Size: | 66 kb |
File Type: |
5_-samfundsfag-ungdomskultur.docx | |
File Size: | 19 kb |
File Type: | docx |
Forløb 6 - Dansk
Blodbad eller tradition |
Klik her for at redigere.
|
En færøsk tradition, der med jævne mellemrum kommer i de danske medier, er det årlige grindedrab. Blodige billeder rydder forsiderne og diskussionen mellem traditionalister og miljøforkæmpere får forsideplads.
Forløbets hensigt er, at eleverne skal få en indsigt i, hvad det betyder for færingers selvforståelse at deltage i traditionsstyrede handlinger som grindedrabet i et moderne samfund. Grindedrabet er et eksempel på en traditionsstyret handling i en kultur, som giver mening for de deltagende, mens andre uden for kulturen tager afstand fra det. Eleverne skal gennem forløbet skifte perspektiv ved at se grindedrabet indefra det færøske perspektiv og udefra omverdens perspektiv. Fordomme og myter om andres liv og kultur stortrives, hvis man mangler viden og indsigt i, hvad der er menneskers livsgrundlag. Forløbet vil derfor sættes fokus på, hvordan tradition og kultur indgår i en moderne hverdag i et land, vi er forbundet med historisk og politisk. |
Klik her for at redigere.
|
|
|
Klik her for at redigere.
|
Forløb 7 - Dansk
Sprogets grænser, verdens grænser
Sprogets grænser, verdens grænser
Forløbets formål er, at eleverne bliver bevidste om, at sproget er med til at forme vores opfattelse af os selv om den virkelighed, vi lever i.
De nordiske sprog lever et hengemt liv i danskundervisningen, og igennem film, billeder og artikler kan forløbet være med til at pege på andre perspektiver end sproglige forskelle og ligheder ved at vende blikket mod Nordatlanten. For i Grønland, Island og Færøerne lærer eleverne at blive flersprogede – I skolen undervises de i modersmålet og i dansk og andre sprog. Modersmålet er således hverdagssproget, mens dansk er skolesproget, som af nogle har en ambivalent betydning. Det danske sprog er vejen til en uddannelse i Danmark, men det er også en anden kulturs sprog, man tilegner sig. I Grønland har store dele af embedsmandsværket historisk set været danskere, og en karriere der har fordret gode danskkundskaber. Dansksproglige kompetencer kan derfor både åbne og lukke døre. Wietgensteins ord om at: Dit sprogs grænser er din verdens grænser har gennem historien været en realitet for både grønlændere og færinger.
|
Klik her for at redigere.
|