Opture og nedture i
den grønlandske økonomi Lige nu går det godt - forude truer Dødens Gab
Grønlands økonomi havde det godt i 2015 og 2016. Især i 2016 så økonomien ud til at vokse med 4-5 procent. Det er fire gange mere end i Danmark. Det var eksporten af fisk, der gik godt. Priserne var i top.
Men, men, men: I årene forinden var det gået tilbage med økonomien i Grønland. Og økonomer advarer om, at Grønland er alt for afhængig af fiskeriet. Det vil sige afhængige af prisen på de fisk, de kan eksportere, og på hvor store fiske-kvoter de får – altså hvor mange fisk de har lov til at fange. Drømmen om at skabe en slagkraftig turisme-industri er ikke slået igennem endnu. Det samme gælder minedrift. I nogle år var der store forhåbninger til, at store lande ville investere en masse penge i at udvinde råstoffer i Grønland. Jern, uran, aluminium og de såkaldte sjældne jordarter, der blandt andet bruges i mobiltelefoner. Man troede, at blandt andet kineserne ville stå klar med milliarder af dollars. De mange penge skulle skabe grundlaget for Grønlands løsrivelse fra Danmark. Sådan gik det ikke. Værdien af minerne var ikke så stor, som Selvstyret havde håbet. Minedrift kan i bedste fald give et godt tilskud til den grønlandske økonomi. Rapporten Til gavn for Grønland, der skulle undersøge mulighederne, slog fast, at Grønland i lang tid fremover, vil være afhængig af det såkaldte bloktilskud fra Danmark. Bloktilskud og selvstændighed
Grønland modtager hvert år mellem 3,5 og 4 mia. kr. fra Danmark i form af et såkaldt bloktilskud. Sammen med tilskud fra EU og andre ordninger modtager Grønland årligt en samlet indsprøjtning på lidt under 5 mia. kr. Det svarer til, at omkring en tredjedel af Grønlands BNP eller bruttonationalprodukt udgøres af tilskud udefra. Siden Grønland fik selvstyre i 2009, har der været talt meget om fuld selvstændighed gennem en selvbærende økonomi. Det indebærer, at Grønland skal være en uafhængig nation – også økonomisk.
Der er langt til virkeliggørelsen af en selvbærende økonomi. Det kræver først og fremmest grundlæggende reformer af det grønlandske velfærdssystem. Der kommer stadigt flere ældre, som ikke bidrager til statskassen, men tværtimod koster det offentlige flere penge. Også uddannelsessystemet står i vejen for økonomisk fremgang. Niveauet er for lavt – for få unge grønlændere får en uddannelse ud over grundskolen Samtidig skal der findes nye indtægtskilder, så fiskeriet ikke er alene om at tjene pengene til samfundet. Flere projekter med bl.a. udvinding af ædelsten og sjældne mineraler fra Grønlands rige undergrund er langt fremme, men endnu ikke blevet til virkelighed. |
Klik her for at redigere.
Klik her for at redigere.
Læs de kloges rapport: Download pdf Klik her for at redigere.
|