Fiskeriet bærer den grønlandske økonomi
Mange grønlændere arbejder med fiskeri og i fiskeindustrien, hvor fangsterne forarbejdes. Fisk, især torsk og hellefisk, og rejer udgør mere end 90 pct. af Grønlands eksport, og markedsprisen på fisk og skaldyr har en enorm betydning for Grønlands økonomi.
Prisen på fisk er forklaringen på, at Grønland i 2015/2016 oplevede en økonomisk vækst efter flere års tilbagegang. Selv om der blev landet færre fisk og skaldyr, betød de stigende priser en god indtjening til fiskerierhvervet. De øgede skatteindtægter var med til at sikre, at Grønland mod forventning fik et lille overskud på de offentlige finanser i 2015. Den økonomiske vækst steg yderligere i 2016. Det skyldes en kombination af højere fangstkvoter for rejer, nye investeringer i byggeri og anlæg og et stærkt voksende privatforbrug.
Uranudvinding
Nye projekter, der skulle skabe et bredere grundlag for indtjening fra udvinding af mineraler, er blevet forsinket. Det gælder udvinding af rubiner ved bygden Qeqertarsuatsiaat nord for Nuuk, og af sjældne jordarter to steder i Sydgrønland. Det ene er Kvanefjeld, hvor man får uran med, når man graver efter de sjældne jordarter. Uran kan bruges i atomvåben, og det kræver tilladelse fra Folketinget at få lov til at udvinde og eksportere det. Handel med udlandet
Grønlands største handelspartner er Danmark, som aftager mere end 90 pct. af Grønlands eksport, hovedsagelig i form af fisk og fiskeprodukter. Danmark tegner sig for ca. 60 pct. af Grønlands import, som er fordelt på et bredt udvalg af varegrupper. Grønlands samlede eksport i 2015 var 2.656 mio. kr., og importen var 4.250 mio. kr. Klik her for at redigere.
Klik her for at redigere.
Klik her for at redigere.
Klik her for at redigere.
|
Klik her for at redigere.
Havnene i byer og bygder er omdrejningspunkt for den økonomisk aktivitet Klik her for at redigere.
Klik her for at redigere.
|