Mangel på kvinder
|
Færøske mænd er begyndt at hente ægtefæller fra alverdens lande - i takt med at de færøske kvinder vælger at bosætte sig i Danmark. |
Klik her for at redigere.
Den demografiske udfordring
Der bliver flere og flere færinger i verden – men færre af dem bor på Færøerne.
Det er en alvorlig trussel mod øernes fremtid. De risikerer at blive så affolkede, at det bliver svært at holde samfundet i gang. Færøske kvinder er ellers gode til at føde børn. Nu om dage føder de 2,2 barn i snit. For ti år siden – i 2005 - var de oppe på 2,5 barn i snit. Og det er meget i en nordeuropæisk sammenhæng. Til sammenligning føder danske kvinder i snit 1,8 barn. Man siger normalt, at hver kvinde skal føde 2,1 barn for at opretholde befolkningstallet. De unge drager bort
Når de unge skal have en uddannelse forlader de øerne. Langt de fleste tager til Danmark, hvor det er gratis for dem at læse, og hvor de kan sproget. For eksempel bor der næsten 1000 færinger på Øresundskollegiet i København. Mange andre tager til Ålborg. Uddannelse er godt for samfundet – og på den måde er det fint, at de unge tager til Danmark for at uddanne sig. Problemet er, at mange af de unge færinger ikke vender tilbage igen. De får smag for livet i Danmark – ikke mindst livet i de store byer, som appellerer til især kvinderne, siger sociologen Olavur Waag: ”I 1970’erne havde vi den første store bølge af unge, der rejste ud for at studere, og det er fortsat lige siden. Problemet er, at det kun er halvdelen, der vender tilbage og bosætter sig på Færøerne igen – og det er især kvinderne, der ikke kommer tilbage.” Kvinderne kommer ikke hjem
At der især er kvinderne, der bliver væk, kan der være flere forklaringer på, mener sociologen: ”Nogle siger, at de bliver forvænt med de fritidstilbud, de finder i de store byer – cafeer, indkøb, kultur. De vænner sig til det, og så er det ikke så attraktivt at komme tilbage. Jeg tror, der er flere forklaringer. Det kan dreje sig om den sociale kontrol, man kan finde på Færøerne. Vi har altid været et mere konservativt samfund end i Danmark. Mange unge har ikke lyst til at vende tilbage, når de har vænnet sig til det friere liv i Danmark.” ”Der er også mere jordnære faktorer. For eksempel manglende muligheder for at få et godt job indenfor det, du har uddannet dig i. Der er ikke så mange gode job på Færøerne, og vi er et lille, lukket samfund, hvor mange gode jobs fordeles indenfor familierne.” ”Der er også manglende muligheder for at få sine børn passet. Og muligheden for at få en passende bolig til en passende penge. Det er et kæmpestort problem. Alt sammen er med til, at kvinderne foretrækker Danmark og ikke har lyst til at vende hjem,” siger Olavur Waag. Omvendt har mange af mændene en kærlighed til færøske kulturelle værdier som jagt, fisketure, fåreslagtning og grindedrab, der især er aktiviteter, som mændene dyrker.. Der mangler 2000 kvinder
Allerede i dag mangler der 2000 kvinder på Færøerne – det svarer til et kvindeunderskud på næsten 10 procent. Hertil kommer at befolkningstallet er faldende. I dag ligger det omkring 48.000. Hvis man fremskriver udviklingen, hvor omkring halvdelen af de unge, der rejser ud ikke komme tilbage, så vil der om 30-40 år være mindre end 40.000 indbyggere. Tilsvarende problemer finder man også på Grønland og i andre nordatlantiske områder – for eksempel i det nordlige Norge. Hvis samfund bliver for små , hvis der er for få indbyggere, kan de simpelthen ikke udvikle sig økonomisk – ja de vil knapt nok kunne overleve. Der mangler arbejdskraft. Og hvis det især er de unge med de høje uddannelser, der forsvinder, så mangler de, der kan sætte gange i vækst og udvikling. |
De unge rejser
De unge færinger: Vi er nødt til at rejse til Danmark Film: Her fortæller fire unge færinger om deres planer for fremtiden - i Danmark og på Færøerne,
|
SIDSTE NYT 2017:
Befolkningstallet på Færøerne er langsomt begyndt at kravle op ad. Efter mange år med en svagt faldende folketal er udviklingen ved at vende. Færøsk statistik kunne i år for første gang konstatere, at befolkningstallet havde sneget sig op over 50.000. Det stigende folketal skyldes primært migration af udlændinge, der kommer til Færøerne for at arbejde - mange af dem kvinder, der gifter sig med færøske mænd. På det allersidste ses dog også en ny og positiv tendens. Nemlig at flere af de færinger, der forlader Færøerne for at tage en uddannelse, nu vender hjem igen. Antallet af hjemvendte er oppe på 60-70 pct. |
Klik her for at redigere.
Klik her for at redigere.
|